Kære sagsbehandler
Formålet med denne beskrivelse er at give et hurtigt overblik over, hvad vi tilbyder på Specialskolen Bramsnæsvig. Specialskolen er et Behandlings- og Specialundervisningstilbud. Specialskolen Bramsnæsvig har indgået kvalitetsaftale med Lejre Kommune.
Du er derfor altid velkommen til at kontakte os på 4643 8676 eller på info@bramsnaesvig.dk
Kort om vores skole og visitation
Specialskolen Bramsnæsvig er et helhedstilbud jf. § 10 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge samt § 22 b i folkeskoleloven. Aftalen danner grundlag for, at elever med behov for både specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og pædagogisk støtte og behandling kan henvises til tilbuddet, jf. § 4 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
I specialeundervisningstilbuddet tilbydes undervisning i relevant fagrække og ud fra de kognitive kompetencer eleven har. I behandlingsdelen tilbydes neuropædagogisk tilgang, kommunikative tiltag, sansemotorisk træning og stimulering, social træning samt fysisk aktivitet og bevægelse, som fremmer elevens læringsparathed og udvikling.
Vi arbejder i helhedsstilbuddet med neuropædagogik som forståelsesramme, med en anerkendende og ressourcefokuseret pædagogik.
Der vil årligt blive udarbejdet en neurologisk profil, som beskriver og dokumenterer neurologisk udvikling. Derudover udarbejdes der halvårligt status- og udviklingsrapporter med klart defineret mål. Udviklingen dokumenteres desuden med videoklip fra elevens hverdag i tilbuddet.
Det er Specialskolen Bramsnæsvigs opgave at omsætte målene i børnenes handleplaner til praksis. Status- og udviklingsrapporter beskriver hvordan, der arbejdes med og følges op på de enkelte mål for børnenes udvikling ift. undervisning og behandling.
Ved skolestart udarbejdes en detaljeret neurologisk udviklingsprofil, som danner grundlag for barnets undervisnings- og behandlingsplan. Den neurologiske profil evalueres og opdateres løbende og præsenteres på status- og handleplansmøder.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme med fokus på udvikling og trivsel for den enkelte. Behandlingsdelen rummer sansemotorisk træning, fysio-, og ergoterapi, social læring, sund kost og relationsarbejde. Vi arbejder tæt sammen med familierne, som vi vejleder og støtter ift. deres barn.
Ved alle status- og handleplansmøder er der fokus på disse mål, og de justeres løbende.
Kommunerne kan visitere børn til Specialskolen året rundt.
PPR i Lejre Kommune deltager i et årligt status-, og revurderingsmøde sammen med barnets sagsbehandler.
Opfølgningen på barnets handleplan sker to gange årligt.
Åbningstider
Mandag til fredag kl. 8.00 – 14.00
SFO alle dage 14.00 – 16.00
Lukkedage: Skolen er kun lukket 2 uger i sommerferien. Det er uge 29 – 30. Skolen er desuden lukket mellem jul og nytår, på helligdage, samt fredagen efter Kr. Himmelfartsdag.
Takst
Vores takst er sammenlignelig med andre specialskole tilbud i vores område. Vi har differentieret takst, som forhandles alt efter barnets funktionsniveau og behov for støtte.
Vores målgruppe
- Vi henvender og til børn og unge med fysisk – og psykisk udviklingshandicap med forskellige grader af funktionsnedsættelse.
- Det kan være børn med blandingsdiagnoser f.eks. ADHD, Autisme, CP, Downsyndrom, Rett syndrom, og andre sjældne diagnoser, syns – og kommunikationshandicap, samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder og erhvervede hjerneskader.
- Vores målgruppe har svære kognitive, kommunikative, motoriske/fysiske og sociale og følelsesmæssige udfordringer.
- Hver enkel elev er unik og har vidt forskellige behov og funktionsnedsættelser, hvorfor undervisning og behandling er individuelt differentieret.
- En del af vores elever har meget plejekrævende behov og skal have hjælp til f.eks. spisning, toiletbesøg, motorisk og fysisk træning og behandling.
- Eleverne kan have udtalte sociale og følelsesmæssige udfordringer samt svære tilknytningsproblematikker.
- En del elever har ikke et verbalt sprog og skal understøttes med alternative kommunikationsformer – ASK
Ydelser, som tilbuddet kan levere til målgruppen
Behandlings- og specialundervisningstilbud for elever fra 0.-10. klassetrin i små grupper af 4-6 elever.
- Behandlings- og specialundervisningstilbud for elever med fuld støtte 1-1 mhp. inklusion i mindre grupper.
- Specialundervisning i et struktureret og forudsigeligt miljø.
- Lærerfaglig undervisning på grundskoleniveau i folkeskolens fag.
- Visuelt understøttet undervisning – billeder og pictogrammer.
- Hjemmeundervisningsforløb som en del af et indslusningsforløb.
- Neuropædagogisk tilgang og anerkendende pædagogik.
- Styrkebaseret tilgang – De 24 personlige styrker og styrkespotning.
- Sansemotoriske programmer og sanseprofiler.
- Pædagogisk massage.
- NUSSA (“Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet”)
- Social læring herunder KAT-kasse, Trin for Trin, Sociale historier, Livshistorier o.a.
- ASK- alternativ supplerende kommunikation. Kommunikationsformer, teknikker og hjælpemidler, der anvendes til at understøtte eller erstatte den sproglige kommunikation med eleven. Herunder TTT; Tegn Til Tale, FC; faciliteret skrivning, pictogrammer, Kommunikationshjælpemidler, IT-teknologiske hjælpemidler.
- Fysio- og ergoterapi.
- Musikterapi/klangmassage.
- Videnscenter omkring neuropædagogik.
- Pædagogisk praktikvejledning til studerende.
- Udvidet forældresamarbejde herunder psykoedukation og sparring.
- Sund og nærende kost (hjernemad) som serveres 2 gange dagligt på en skoledag.
Vores værdier
Alle børn/unge/voksne har potentiale til udvikling, uanset graden af udfordringer eller skader i hjernen.
Vi er velfunderet teoretisk i vores neuropædagogiske praksis; og er altid åbne og nysgerrige på nye tendenser og forskning inden for det neuropædagogiske felt.
Alle børn/unge/voksne er unikke og har vidt forskellige individuelle behov i alle forhold – ikke mindst i det pædagogiske udviklingsmiljø.
I det daglige arbejde med børnene sikrer vi et fælles grundlag som udgangspunkt for vores pædagogiske praksis – altid tilrettelagt det enkelte barn, den unge eller den voksne.
Gode relationer og anerkendende tilgang, skaber motivation og grundlag for al pædagogisk praksis og læring. Barnets hverdag tilrettelægges ud fra en helhedstænkning, hvor barnets individuelle behov er i centrum.
Ved at kortlægge barnets ressourcer, udfordringer og vilkår, har vi mulighed for at møde barnet med de rette forventninger og i en anerkendende relation.
Vores hensigt er at hjælpe barnet til størst mulig udvikling intellektuelt, fysisk/motorisk samt socialt og følelsesmæssigt gennem stimulering af de sansende, følende og tænkende lag i hjernen.
Vi tilstræber at hjælpe den enkelte til at lære gode mestringsstrategier, dvs. at give redskaber til at håndtere dagligdagens forskellige udfordringer samt at fremme mentaliseringsevnen (empati og forståelse for sig selv og andre).
Barnet vil hermed kunne opnå størst mulig selvstændighed og udvikle sociale kompetencer, så barnet kan begå sig videre i livet, efter endt skoleforløb på Specialskolen Bramsnæsvig.
Dokumentation af vores undervisnings - og behandlingsarbejde
PPR skal minimum en gang om året revurdere behovet for den specialpædagogiske indsats og kan i den forbindelse opdatere PPV`en ved behov.
Sagsbehandler skal minimum to gange årligt følge op på handleplanen.
Til statusmøderne fremsender Specialskolen Bramsnæsvig opdateret status- og udviklingsrapport samt neurooverblik og på møderne fremvises desuden relevant videodokumentation fra barnets skoledag.
På statusmøderne deltager fra Specialskolen Bramsnæsvig, altid en afdelingsleder og/eller skoleleder. Derudover deltager relevante lærere/pædagoger.
En repræsentant fra PPR Lejre, deltager i de årlige status-, revisiteringsmøder.
UU-vejleder deltager i alle udskolingsmøderne.
Vi står altid til rådighed ved uddybbende spørgsmål.
Afdelingsleder Skole
- Malene Feldinger
- maf@bramsnaesvig.dk
- 21 77 33 32
Skoleleder / Direktør
- Pia Holm
- ph@bramsnaesvig.dk
- +45 21 48 23 08
- info@bramsnaesvig.dk
- +45 46 43 86 76