Musik
MUSIK SOM KLANGBUND PÅ SPECIALSKOLEN BRAMSNÆSVIG
Når man som elev, ansat eller besøgende bevæger sig rundt på Specialskolen Bramsnæsvig, bliver man ofte mødt med bl.a. sang, guitartoner eller trommerytmerstrømmende ud fra et eller flere lokaler.
Det er ligeledes et almindeligt syn, at blive mødt af elever eller ansatte, der har en guitar, ukulele, tromme eller et rytmeæg med sig på sin vej til undervisning, motorisk træning eller fællessang. På Specialskolen Bramsnæsvig er musikken klangbund i mange af dagens aktiviteter. Generelt synges og spilles der dagligt til fællessang i de enkelte teams, samt til diversearrangementer for hele skolen. Der er tradition for at alle teams en gang ugentligt mødes til fællessang og samvær i skolens store sal. Der er også mulighed for at deltage i musikundervisning organiseret på hold af 2 – 5 deltagere, i par eller individuelt eller i et musikterapeutisk forløb, som et integreret tilbud.
Sange til fællessang akkompagneres af de ansatte, der kan spille på et instrument. Musikundervisning og musikterapien varetages af skolens musikterapeut. Musik som neuropædagogisk værktøj – musik kan fremme hjernens vækst og læring. Med musik kan man arbejde med både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle dimensioner. Musik knytter an til en væsentlig og eksistentiel kerne, der taler til selvet og til en umiddelbar væren-i-verden. På Specialskolen Bramsnæsvig er vi inspireret af ny forskning der viser, hvordan en række netværk i hjernen, inklusiv områder, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet, bliver aktiveret, når vi lytter til musik.Tidligere har man vidst, at det at lytte til musik aktiverer de auditive områder i hjernen, men ny forskning viser, at også store neurale netværk påvirkes.
Musik kan betragtes som hjernens idræt. Helt præcist har det vist sig, at musik udvikler menneskers arbejdshukommelse og da arbejdshukommelsens kapacitet er afgørende for al læring, har vi forklaringen på, hvorfor aktiv musikundervisning kan fremme læring generelt. Undersøgelser viser endvidere, at musikundervisning fremmer elevernes koncentrationsevne og opmærksomhedsfunktioner, hvilket er vigtige komponenter i arbejdshukommelsen.
Musik har en fantastisk evne til at påvirke vores sindsstemning. Musik kan frigive signalstoffer i hjernen, og god musik frigiver gode signalstoffer som adrenalin og især dopamin, som giver lykkefølelse. Vi bliver “høje” af musik, for tonerne påvirker vores nydelsescentre. Det er en helt ufarlig måde at blive opstemt på – og det kan hjernen godt lide.
På skolen er vi optaget af hvilken musik som påvirker de enkelte elever positivt. Erfaringer fra den neuropædagogiske praksis viser, at musik kan være med til at hjælpe til at ændre elevernes stemningsleje, arousal og energiniveau. Musikken kan såvel give energi (sætte arousal op) som mane til ro og eftertænksomhed (nedsætte arousal) – begge dele er vigtige i vores arbejde med eleverne. Vi anvender derfor musikafspilning til bl.a. afspænding, massage, sansestimulation og som støtte/igangsætter til motorisk aktivitet.For nogle elever kan der være brug for ’rolig’ musik til en fælles stille stund i teamet eller omvendt ’livlig’ musik til at ”varme op” til læringsaktiviteter. Nogle elever har også et ønske om en tid for sig selv, hvor de kan sidde og finde ro ved at lytte til yndlings musik som de har gode oplevelser med.
I løbet af en dag inddrages musikaktiviteter bl.a. i form af fagtesange, sang- og rytmelege og fællessang i de enkelte teams. Mange neuropædagogiske processer foregår i grupper. Her kan man bruge musikken som et socialt bindeled mellem gruppens medlemmer. Der knyttes menneskelige tætte bånd mellem deltagerne gennem sang, melodi og rytme. Det at deltagerne er fælles om den takt, puls og tempo, der er i sang eller et musikstykke, etablerer et synkront, kropsligt forankret rytmefællesskab, der gør, at gruppens deltagere afstemmer sig med hinanden. Musik kan på den måde give en ydre social struktur i form af et tilhørsforhold og således få en positiv effekt for den enkelte deltagers oplevelse af mening, sammenhæng og identitet. Under disse fællesaktiviteter frigives ligeledes gode signalstoffer som serotonin, melatonin, dopamin, oxitycin og endorfiner der har betydning for følelsen af glæde, omsorg, ro, motivation og tryghed. Således anvendes musik på skolen som en del af kontakt og kommunikation, samt til understøttelse af megen læring. Musik er et unikt redskab til at skabe opmærksomhed, oplevelser og stemninger samt til at skabe ro og refleksivitet.
Musikterapi med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
På skolen tilbydes musikterapi af skolens musikterapeut som har en 5 – årig kandidatuddannelse fra Ålborg Universitet. Musikterapi er en videnskabeligt funderet terapiform, som anvender terapeutiske og musikalske interventioner til at fremme eller genopbygge psykisk og fysisk sundhed hos børn og voksne. Musikterapi bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation. Musik og lyd indgår i musikterapien og kombineres med samtale efter evne og behov. Musikterapi kan defineres som ”brugen af musik til at give nye handlemuligheder”, hvor musik bruges som et redskab til at understøtte en udviklingsproces hos den enkelte. Musikterapi med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er et forholdsvis stort arbejdsområde både i Danmark og internationalt. Det overordnede mål med musikterapi med denne målgruppe er at støtte barnet/den unge i at udvikle sociale kompetencer og kommunikere med andre samt styrke den kognitive, motoriske og emotionelle udvikling. I det musikterapeutiske arbejde benyttes både aktive metoder og receptive teknikker herunder musikalsk improvisation, sangskrivning, rammesange, kropslig afspænding og musiklytning.
Forskningen inden for området viser, at musikterapi har en positiv effekt på verbal og nonverbal kommunikation. Her ses adfærds- og udviklingsmæssige forbedringer bl.a. i form af bedre sociale egenskaber (øget opmærksomhed, øjenkontakt, vokalisering, imitation, initiering og tur-samspil) og større selvforståelse. Musikterapiens positive effekt kan dels knyttes til musiks generelle evne til at kunne (påvirke) øge eller sænke arousalniveauet hos lytteren og dels til musikterapeuters mulighed for løbende at afstemme/regulere det musikalske udtryk til situationen. Fx kan tur-samspil (din tur – min tur) forstærkes musikalsk fx ved en lille melodistump, der ’kalder’ på barnet/den unge, hvilket også kan åbne op for humoristiske samspil. Ligeledes kan musikterapeuten støtte musikalsk, når glæde, vrede eller sorg udtrykkes gennem musik og således være med til at styrke barnets/den unges selvfølelse. I musikterapien på Specialskolen Bramsnæsvig anvendes metoder, hvor eleven selv er musikalsk aktiv; typisk improvisation (fri eller struktureret) eller sang (improviseret eller velkendte).
Musikterapeuten benytter støttende, igangsættende og udfordrende teknikker og øver eleven i både at kunne følge musikterapeutens musikalske udspil og til selv at tage initiativ. Musikterapien på skolen fokuserer på, at eleverne skal få gode og positive oplevelser af sig selv og egne ressourcer. Musikterapien kan tilbyde en anden kontaktform end det verbale sprog, hvilket vi ser som en væsentlig indsats i arbejdet med relation og kommunikation med vores elever, der ikke kan eller har svært ved at anvende det verbale sprog.
Kilder:
Lars Ole Bonde, Inge Nygaard Pedersen og Tony Wigram (2001).
Musikterapi: Når ord ikke slår til. En håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark.
Aarhus: Forlaget KLIM