Social læring

Personlige og sociale færdigheder kan læres og følelser er ikke bare noget man har, følelser er færdigheder, som man kan bruge konstruktivt, hvis man ved hvordan.

Mennesker er sociale væsner og vi lærer om verden gennem sociale samspil og sanseoplevelser. Social læring handler om, at træne de færdigheder som vi er dybt afhængige af, i forhold til at blive forstået, forstå andre og danne relationer.

Relationer bidrager til følelsen af samhørighed, hvilket styrker selvværd og meningsfuldhed hos den enkelte.

En stor del af vores elevgruppe, har svære neurologiske udfordringer, hvilket gør det særligt vanskeligt for dem at udtrykke følelser og behov, og de har ofte svært ved at aflæse og forstå andre mennesker. Derfor ser vi det som en af de væsentligste opgaver, at eleverne på Specialskolen Bramsnæsvig, får mulighed for at træne disse færdigheder i trygge rammer og med personale som er bevidst tydelige i ansigtsmimik, kropssprog og verbalt sprog, i samværet med eleverne.

Den sociale læring i hverdagen

Vi arbejder relationelt ud fra en forståelse af, at det er gennem de tætte og trygge relationer at mennesker udvikler sig. I hverdagen har vi fokus på de daglige mødeøjeblikke, som eksempelvis en fællessang hvor vi får øjenkontakt og deler et forsigtigt smil, en leg/aktivitet hvor vi deler en succesoplevelse, et kærligt kram hvor vi møder eleverne i det der er svært, en gåtur/køretur hvor vi falder ind i en fælles rytme og deler oplevelsen af solens varme stråler, en nærværende og rar fysisk berøring.

De øjeblikke hvor der skabes en mental kontakt, er med til at styrke evnen til selvregulering og opmærksomhedsstyring (Hart, 2011).
Det er i hverdagens relationer og samspil at der skabes mulighed for udvikling af blandt andet empatien, som ikke er medfødt, men kan læres/udvikles i det positive samspil og den omsorgsfulde relation.

Vi er skabt til at deltage i hinandens nervesystemer, og det er også her at vi kan arbejde med elevernes adfærd og regulering.
Ved aktivt at bruge vores eget nervesystem, kan vi støtte og guide vores elever i deres regulering og derved hjælpe med at skabe mere ro og balance.

I praksis

Social læring figurerer både som et fag i nogle teams, men er også noget der naturligt indgår i hverdagens aktiviteter og praksis.

Nogle elever har individuelle forløb, som eksempelvis KAT-kasse (Kognitiv, Affektiv Træning), hvor der gennem samtale og visuelle materialer, der støtter op om det talte, er fokus på elevens følelser og hvad de kommer af. Undervisningen tilrettelægges differentieret efter elevens modenhed og kognitive funktionsniveau.
Undervisningen foregår gruppevis/kønsopdelt eller individuelt, alt efter behov og emne.

De redskaber som eleverne lærer og arbejder med på skolen, er redskaber som de kan tage med videre i livet:

I undervisningen/temaerne er der blandt andet fokus på:

Kendskab til følelser
At kunne indgå i samarbejdende fællesskaber
Kropsfornemmelse og kendskab til egne og andres grænser
Sex, kærester og dating – tilpasset kognitivt alderstrin/udviklingstrin
Fornemmelsen af at høre til
Styrke selvregulering/selvreguleringskapacitet
Venskab

METODER OG REDSKABER
Det er essentielt, at eleverne får stimuleret flere sanser i undervisningen og selv er aktivt deltagende, i det omfang de kan.
Derfor bruges der altid flere forskellige redskaber i social læring, til at understøtte indholdet/budskabet.

Rollespil – Rollespil er en måde at få eleverne inddraget i undervisningen/temaerne og giver eleverne en fornemmelse af hvordan kroppen reagerer.
KAT-kasse (Kognitiv, Affektiv Træning)
Film
Sanselige lege
Multiple choice
Sociale historier
Bøger
Trin for trin

Low arousal

I social læring anvender vi primært metoden og tankerne bag Low Arousal (Ross Greene og Bo Hejlskov Elvén), som perspektiv og ramme for undervisningen, aktiviteterne og det udviklende samvær i dagligdagen.

Vi er ansvarlige for den gode stemning og at eleverne mødes med og præsenteres for meningsgivende aktiviteter og forløb, som er i deres nærmeste udviklingszone.
Vi tilpasser kravene og forventningerne til elevernes dagsform, hvilket giver det bedste læringsudbytte.

Rammen omkring den sociale læring bliver planlagt og struktureret, så den er forudsigelig og (bliver) velkendt, hvilket giver eleverne mulighed for at turde udforske nye emner og temaer.
Som nævnt tidligere, ser vi relationen til eleverne som uundværlig og den er ligeledes en væsentlig del af vores værktøjskasse i social læring.
Her bruger vi selv vores arousal til at få eleverne vækket når de skal op i energi og hjælpe dem ned igen når der skal ro på.
Dette er noget, langt de fleste af, vores elever har brug for hjælp og støtte til.

Mentalisering

“Mentalisering som nøglen til selv- og følelsesreguleringen.”

Med inspiration fra Janne Østergaard Hagequist ser vi mentalisering som grundlaget/et af grundlagene for meningsfulde og vedvarende forhold.

Ved at træne mentaliserings evnen, lærer man sig selv at kende og kan lære at sætte sig ind i en andens sted. At arbejde med og have fokus på mentalisering, giver eleverne mulighed for at blive opmærksom på deres egne følelser og tanker. Derudover skabe en bevidsthed om, at det er følelserne og tankerne der er baggrunden for deres adfærd.
Med mentaliserings evnen kan eleverne opnå en fornemmelse af at have kontrol over egen ageren.

Flere af vores elever har manglet det udviklingsfremmende samspil, enten på grund af skader eller/og begrænset socialt samspil.

Mentalisering avler mentalisering.
Hvorfor vi også som personale er bevidste om hvordan vi bruger det og tydeliggør det overfor vores elever. Sætter ord, krop og tegn på.

Leg

Læs mere

Social, følelsesmæssig og personlig udvikling igennem leg

Børns foretrukne form for samvær er for det meste legen uanset om det er sammen med andre børn eller voksne.
Leg påvirker børns trivsel positivt og ved hjælp af forskellige slags lege styret af de voksne, kan indadvendte og usikre børn blive mere livlige, deltagende og engagerede.
Gennem leg og gode relationer lærer børn at indgå i livets mange udvekslinger. De opdager, bearbejder og udforsker deres omverden og sig selv.
Børns leg er en kilde til både stor begejstring og glæde, men også til frustration og fortvivelse, hvilket gør legen helt central for børns trivsel, læring og udvikling.
Leg har en stor betydning for udvikling af både motoriske, kognitive og emotionelle funktioner.

Leg er en måde at samarbejde på, være kreativ sammen med andre, afprøve sig selv, sætte grænser, overskride grænser og træne arousalregulering.
Igennem leg kommer børn op og ned i arousal og ud af dette igen. De træner reaktioner og bevægelser, og når de leger, styrkes vækstfaktorer i hjernen, der støtter den kognitive udvikling.
Legen skaber følelser af samhørighed og fælleskab, som straks belønnes af en produktion af gode signalstoffer i hjernen.
Disse signalstoffer er fx. serotonin og oxytocin og giver fysisk og psykisk velvære. Når børn leger udskilles også signalstoffet dopamin, som stimulerer deres engagement og opmærksomhed positivt.

Børn er meget forskellige og deres forudsætninger for at deltage i leg er ikke ens.

På Specialskolen Bramsnæsvig bruger vi derfor differentierede legende aktiviteter til at udvikle elevernes sociale, følelsesmæssige og personlige kompetencer.
Nogle børn har brug for at være på siden af legen i et stykke tid for herefter at kunne deltage. Andre har mod på at deltage med det samme.
At lege fordrer viden og erfaring, og derfor støttes og guides børnene, så de får mulighed for at øve sig og deltage i gode oplevelser og samspil.
Vi er inspireret af Susan Hart og arbejder målrettet med børnenes følelsesmæssige, sociale og personlige udvikling igennem leg på flere niveauer.
Det betyder, at når vi igangsætter legende aktiviteter tager vi udgangspunkt i forståelsen af den treenige hjerne med de tre hjerneniveauer, der beskrives som det sansende, følende og tænkende hjerneniveau. Når vi tilrettelægger legende aktiviteter har vi forskellige fokuspunkter i legen alt efter hvilke følelsesmæssige og sociale kompetencer barnet har brug for at blive understøttet i.
På modellerne nedenunder ses de forskellige elementer vi arbejder med:

Centrale elementer i lege som udvikler kompetencer på sansehjerneniveau:

Elementer i lege som udvikler kompetencer på følehjerneniveau:

Elementer i lege som udvikler kompetencer på tænkehjerneniveau: